Kategoriarkiv: triathlon

Triathlontræningen er i fuld sving denne sommer!

Jeg kom i bassinet igen, efter 3 dage uden svømning. Så det var første gang i denne uge, der blev svømmet. Træningspasset var; 500-400-300-200-100 m. med 5-15 sek. pause imellem hver. Det tog ca. 30 min ialt, hvor der også var fokus på teknikken og flow.

Er nu igang med 6. måned med kontinuerlig svømning (2-4 x ugentligt) efter en lang pause efter Tysklandopholdet, hvor jeg også svømmede på samme niveau. Svømmetræning er genial fitnesstræning. Jeg får også cyklet lidt og løbet lidt, og dermed træner alle tre sportsgrene i triathlon.

En tur på raceren i dag – 55 K

Det var 3. tur på raceren i dag lørdag d. 9. maj. Det blev en stille og rolig trilletur på et par timer med 25 km./t. i snit (inkl. et par stop). 55 K viste mit ur. Jeg kørte tidligt på dagen, så det var ganske køligt – men også behageligt når du har lidt ekstra tøj på udover bare lige sommerbeklædningen.

1,5 K i poolen + KAFFEBAR

Morgentræningen denne mandag morgen den 27. april blev 1500 m. i svømmehallen, og efterfølgende en tur på Kaffebar for at restituere, og blive klar til resten af dagen.

Landevejsraceren skal snart ud og ‘luftes’ – skal dog lige have fat i en fodpumpe igen. Den gamle ville ikke mere. Dernæst skal der prøves løbesko i dag på løbebåndet – skal teste Sacony Endorphin skoen, hvis de har min størrelse hos ‘Løberen’ i Hillerød.

Venter på varmere vejr i DK

Det bliver nok ikke før maj, at jeg kommer ud på raceren. Det er også helt fint. Sidste år startede jeg først midt på sommeren. Sandsynligheden for at det bliver tidligere i år, er ganske stor! Jeg skal selvfølgelig under alle omstændigheder, have trænet på biken igen inden Bornholm Rundt 2026 sidst i august.

5 K i poolen denne uge!

De sidste par uger har jeg skruet lidt op for svømmetræningen. Det er blevet til 5 K pr. uge, hvilket er pænt meget, ift. det jeg har svømmet tidligere som helt ung osv.. Jeg kombinerer med lidt styrketræning og walk&run. På et tidspunkt skal jeg også ud på raceren igen. Men det haster ikke! Udfører også bevægelses/smidighedstræning på måtten i mit hjem – dette gør faktisk en ret stor forskel!

Det er min 3. måned med kontinuerlig svømning i Hillerød Svømmehal – startede ved årskiftet, efter ca. et halvt års pause. Inden da svømmede jeg i Tyskland i Bielefeld Universitets Svømmhal – det var der, jeg kom rigtigt igang med svømmetræningen. Nu kører jeg videre i nogenlunde samme stil som dengang i 2025 i Tyskland.

Første måned i bassinet done!

Efter ca. et halvt års pause ift. svømning, er jeg nu startet igen. Som tidligere nævnt her på bloggen, svømmer jeg hovedsageligt i Hillerød Svømmehal. Det er lidt specielt, for det er faktisk den svømmehal, at jeg crawlede frem og tilbage i midt i  80’erne som deltager i Hillerød Triathlon. Eventen findes stadigvæk – dog i en revideret udgave.

Min svømmetræning er meget lig den jeg havde i Tyskland i 2025, hvor jeg i gennemsnit trænede 3 gange ugentligt og sammenlangt lå på ca. 4 K. Altså træningspas på 1-2 K pr. gang. Der er faktisk rigeligt for mit vedkommende, og har nærmest altid holdt mig til denne træningsmængde, dog med enkelte uger som har haft mere mængde for variationens skyld.

Jeg har tænkt på at stille op i Christiansborg Rundt 2026 – den har jeg aldrig prøvet, og dette er et passende projekt for 2026 – det er en uge efter Bornholm Rundt, som jeg er tilmeldt allerede. Således er planlægningen og mål for 2026 nærmest på plads. Om der kommer en triathlon med også – det vil tiden vise – der skal også være plads til spontaniteten.

 

Lørdagsturen; 1/2 t. løb i sub 5,30 min./km.

I dag lørdag fik jeg mig en lille løbetur i slotsparken og omegn. Jeg løber 1-2 gange  ugentligt, og det er åbenbart det, som fungerer lige på nuværende tidspunkt. Dernæst træner jeg lidt på crosstraineren og laver noget styrketræning. Cykling er udelukkende transportcykling nu, og svømningen er sat på pause, efter en periode i Tyskland hvor jeg svømmede ret meget, og det savner jeg selvfølgelig.

Næste mål ift. event er Spartas Nytårsløb, som jeg deltager i hvert år. Jeg har ikke besluttet om jeg løber 5 el. 10 K denne dag.

6. tur på CANYON raceren i år!

Jeg fik min 6. tur på raceren denne sommer, og er klar til Bornholm Rundt den 24. august. Jeg skal leje en cravel-bike denne gang. Så er ret spændt på, hvordan det bliver!

I denne svømmehal havde jeg rigtigt mange gode træningstimer!

Udover cyklingen går jeg rigtigt meget – planen er, at jeg skal igang igen med at løbe, og helst være klar til E-løbet først i oktober. Svømningen er blevet meget nedprioriteret nu, og måske holder jeg helt pause med denne. Har dog fået svømmet kontinuerligt et års tid. Men da jeg ikke skal med til nogen triatlon denne sommer, så er motivationen til at fortsætte med svømningen lige nu ikke særlig høj. Men som skrevet andetsteds på bloggen her, så var det super godt i Tyskland med svømmetræningen – det var også den eneste reelle mulighed jeg havde, for at få lavet noget træning i de 4-5 måneder, jeg opholdt mig der.

10 års fødselsdag!!

Denne blog/hjemmeside fylder 10 år i denne måned. Jeg startede den op i 2015, og med lidt hovedregning, så bliver det jo 10 år! Der er sket vildt meget i disse 10 år – jeg har hjulpet mange til at realisere deres drømme inden for triathlon, som også er min store passion personligt. Det gode ved netop denne sportsgren er bl.a. variationen i træningen – dette gør det muligt at træne på en mere hensigtsmæssig måde på flere fronter, end bare udelukkende at fokusere på en mere ‘ensporet’ sportsgren.

Update; sommer 2025!

Nu er jeg tilbage i Danmark igen, efter 4 1/2 måned i Tyskland på udveksling. Jeg fik svømmet pænt meget i Tyskland – der er en svømmehal tilknyttet universtitetet, som jeg kan benytte. Det var alle tiders, og jeg har svømmet 3 gange ugentligt i førnævnte periode. Således er svømningen helt  i orden igen – dejligt at være tilbage  her. Det eneste cykling jeg fik lavet i Tyskland, var lidt dagligt cykling på min transportcykel, jeg købte dernede. Men det er meget bedre end ingenting – nu når jeg starter på raceren igen meget sent på sommeren, så føles det alligevel  ganske godt. I forhold til løb, så prøver jeg igen igen igen at gå en masse, for derved at vænne benne til så småt, at kunne løbe igen.