Stort TILLYKKE til Iben

Så kom dagen, hvor Iben fik gennemført sin første Ironman. Det blev i Tyskland med Ostseeman. Iben har trænet målrettet til denne lange triatlon (3,8 K svøm – 180 K bike – 42,2 K løb) i det sidste års tid. Iben stillede op i agegroup 50+, hvor der var hård konkurrence, og i det hele taget var der højt niveau på præstationerne, da eventen også var tyske mesterskaber.

Ibens cykelpræstation var klart den bedste – hun cyklede på 6.15 min., hvilket er en gennemsnitfart på små 30 km./t. Hendes samlede tid blev 13 t. 11 min. Hertil skal siges, at ruten ikke er en af de hurtigste – cykelruten var ret teknisk anlagt, fortæller Iben.

Iben klarede sin første Ironman i rigtig god stil med masser af overskud, og restituerede sig ganske hurtigt. Hun har allerede nu mod på en Ironman til, og denne gang skal vi ha mere fokus på tidspræstationen i planlægningen og programmerne! Der er potentiale til at cutte et par timer af, hvis alt går vel med træning og selve eventen ‘flasker’ sig.

Endnu engang TILLYKKE til IBEN, og pøj pøj med den videre træning til din Ironman nr. 2!