Her midt i Juni fik jeg fem dage på øen igen, og det blev også til ca. 400 K. Cykeltræningen går udmærket, og denne gang fik jeg også kørt øen rundt. Display’et viser ca. 2500 K for denne sommersæson indtil nu.
Desværre er min CKT racer noget medtaget, og derfor skal der ikke køres race med den igen foreløbigt. Gearskiftet oppe i håndgrebet er knækket, og bagkrans og kæde skal også skiftes ud. Altså hvis der skal køres race på den igen. Jeg prøvede til BM linjestart, og det gik desværre slet ikke. Så jeg udgik efter 4 omgange af de 8. Der var jeg allerede indhentet en omgang af førergruppen. Men det har jeg prøvet før – tror faktisk jeg har prøvet at blive sidst el. en af de sidste til Fredensborgløbet i Rønne engang.
Sidst jeg stillede op til BM i cykling var i 2000 (altså 22 år siden sidst), og her blev der kørt BM som etapeløb, hvilket jeg synes er noget bedre og på noget højere niveau end som nu, hvor der køres en kort enkeltstart separat for sig selv, og så igen et kort linjeløb separat. I 2000 blev jeg vist nr. 3, og her stoppede jeg definitivt som eliteidrætsudøver, og blev stille og roligt motionist/supermotionist. Inden da havde jeg vundet BM i cykling 5 gange i streg (1995-1999).