Iben klarede det rigtigt flot i sin første triatlon på mange år – den sidste hun deltog var i 2014. Hun vandt sin klasse som er “kvinder 50 +”, med en fin fart på cyklen ( over 29 km./t. i gennemsnitshastighed) og et godt løb til sidst på distancen, som var en IM 1/4 (950 m. svøm, 45 K cykling og til sidst 10 K løb). Tiden blev lige over 3 t., som var noget hurtigere en 2. og 3. hurtigste.
Iben træner målrettet og fokuseret , så det er ikke den store overrraskelse at hun er i fin tri-form. Det er en fornøjelse at være coach for denne triatlonkvinde fra sønderjylland. Næste mål bliver sidst på sommeren, hvor Iben skal deltage i en IM 1/2 (1900 m. svøm, 90 K cykling og en halv marathon). Måske bliver det DM i Silkeborg – men vi prøver også, at se om der findes andre muligheder. Iben skulle have deltaget i en fuld Ironman i 2021, men denne blev desværre aflyst. Så nu er den “skubbet” frem til 2022, hvilket selvfølgelig også bliver spændende. Det bliver Ibens første Ironman 140.6 (3,8 K svøm, 180 K cykling og en marathon).