Månedsarkiv: maj 2021

Søndagsturen blev på CKT raceren

I dag kom jeg afsted på raceren, i det dejlige forårsvejr – som var ret sommeragtigt. Det blev til 2 1/2 t. med indlagte 3x5K tempokørsel + lidt bakker og antrit. Lysten til triathlon er så småt ved at indfinde sig igen.

Den 8. Juni deltager jeg i Tåstrupløbet på 5 K distancen, som bliver en stille og rolig tur – men dejligt at kunne stille op til events igen.

Dagens træning; en løbetur på 3-4 K

De “små korte” løbeture skal IKKE undervurderes. De kan være et super fint supplement til mængdetræningen. Lige nu har jeg en periode, hvor jeg udelukkende løber disse forholdsvis korte ture (dog stadigvæk langdistance som allerede starter ved 3 K).

Cyklingen er ikke rigtigt kommet igang i år – men der sker nok noget, når først sommeren kommer.

2021 skal jeg igang med at svømme igen – det bliver næsten som at starte på ny. Har holdt pause med svømning i ca. 3 år.

The Runners Flow

Løbetræningen for mit vedkommende har meget forskellige perioder igennem et år. Sådan har det mere eller mindre altid været, og de fleste erfarne løbere kender nok til det. Det er en form for cyklus, der gør sig gældende. En periode er der nedtur, og benene vil ikke ret meget, og en kommende periode kan være nærmest det stik modsatte med super flow, og kæmpe overskud. Selvfølelig er der også mellemperioder, hvor det bare kører OK. Men perioden med SUPER FLOW, er noget af det fedeste du kan opleve – der er ikke meget som kan måle sig med det – hvis overhovedet noget.

Kan svømme igen!

Den anden skulder er også bevægelig igen, og dermed er perioden med 2x frossen skulder overstået. Det tog ca. 3 år. Så jeg regner med at komme igang igen med svømmetræningen her til sommer.

Cykling og løb kører stille og roligt – det bliver trænet ganske lidt. Et cykelstyrt i foråret fik sat træningen noget i stå, og jeg har besluttet, at der ikke skal satses besynderligt på cykling i 2021. Spørgsmålet er om jeg overhovedet får deltaget i nogle events i år ? Vi får se. Men ser frem til at komme ud at svømme igen – har virkeligt savnet det i de forgangne år.

Der trænes til Ironman nr. 2, og hvornår det bliver må vi se. Meget gerne inden 2026.