Lang tur på CKT biken idag (ca. 200 K)

Idag var programmet lang tur på raceren sammen med Anna. Vi kørte ca. 170 sammen, og det var i blæst og masser af regn etc.. Så det var en hård tur, hvor vi kunne mærke at efteråret er kommet “for real”. Temperaturen var også lav – men solen kom dog frem og tørrede os lidt. Ruten var langs strandvejen op til Tisvilde og hjem igen via Helsinge og Hillerød. Denne rute kan jeg faktisk godt li, og vil sikkert bruge den igen, om ikke andet så i 2021 sommersæson. Anna træner til IM 140.6 i 2021 – jeg venter til 2022 med min anden IM 140.6. Ruten idag er også meget af cykelruten til CPH IM. Så alt ialt en fin rute på mange fronter. Min tur blev på ca. 200 K, da der lige skulle Frederiksberg tur/retur oveni.