Månedsarkiv: september 2019

Løbe-events 2019

Jeg har deltaget i følgende løbe-events i 2019;

Nike Marathontest 1 – 10 K

Copenhagen Marathon – 42,195 K

Mikkeller Aftensløb – 5 K

Make a Mark – 5 K

BMW Strandparkløb – 5 K

BMW – Havneløb – 5 K

Copenhagen Half – 21,1 K

Planen for resten af året;

Marathon start Op – 5 K

Änglamark Nytårsløb – 5 K

 

Igang igen i fitnesscenteret

Jeg er tilbage i det lokale fitnesscenter i Albertslund. Har holdt et par måneders pause med en afstikker til SATS i Glostrup 6-7 gange. Her til aften blev det et gensyn med crosstraineren. En halv time lagde jeg ud med, og forholdsvis lav belastning + frekvens på et gennemsnit på ca. 140.

Cph. Half Marathon 2019 – what a day !

Det var Lene’s 1. halvmarathon, og 1. gang Lene har løbet så lang en distance. Tillykke ! Det var 5. udgave af eventen, hvor vi var ca. 25.000 deltagere til start. Det var selvfølgelig en mægtig oplevelse i sig selv, at være med til så et stort løb rent deltagermæssigt. Der var dog masser af plads på gaderne alligevel, hvis man altså ikke løb med i det forskellige fartgrupper – for her var der trængsel ! Oppe forrest startede konkurrenceløberne – der er vel et par hundrede. Resten er ” Fun Runners ” el. ” Party Runners”, for det er virkelig en fest at være med til sådanne store event’s, hvor den ene DJ afløser den anden, og hvor orkestre, kor og dansepiger gir den gas langs ruten. Ruten er faktisk spækket med underholdning. Så du er som deltager, både med som løber og festivalsdeltager. Virkelig super fed kombi ! Total oplevelse som sparker røv !

Det var 1. gang jeg var med til Cph. Half, og jeg kan absolut anbefale denne, altså hvis man er forberedt ordentligt. Der er dog mange som stiller op, uden at være særligt godt forberedt, hvilket er alt for risikabelt. Mig og Lene løb sammen til eventen, og fulgte vores gameplan. Vi kom godt i mål på 2 t. 34 min.. Vi startede langt nede i startfeltet, og det fungerede udmærket – dog var det lidt mærkeligt at tænke på, at de første løbere, kom i mål næsten inden man selv skulle starte. Startfeltet var vel næsten 1 km. langt.

Løbet fik en verdensrekord tillige oveni hatten; 58 min. 7 sek., hvilket reélt er det som hedder en bedste notering, men det lyder ikke så flot. Rekorder laves på bane, hvor alle har samme hvilkår. Storbys løbene er vidt forskellige ift. rutens beskaffenhed. Cph. Half er nærmest flad som en pandekage, og i andre byer kan der være mere bakket, flere sving + andre forhindringer. Men stærkt at arrangørerne har lavet en rute, som giver mulighed for at løbe verdensklasse tider. Alt ialt et super verdensklasse arrangement.