Månedsarkiv: august 2018

Cycling Bornholm Tour 2018

Det blev til 5 dage og ca. 14 t. cykling på den gode ø Bornholm. Super godt sted at træne for triatleter og cykelryttere m.v..

Min Bornholmer Tour 2018 blev afsluttet med eventen Bornholm Rundt. Det blev en meget våd og kold omgang. De første ca. 2 timer styrt regnede det. Der var desværre også et slemt massestyrt i den 1. startgruppe der bl.a. havde Team Almeborg ryttere med. Jeg sad med i denne gruppe indtil Nexø ved Stenbrudssøen. Lidt senere skete der så dette førnævnte massestyrt, og det var en slem oplevelse. Der efter tog jeg det meget stille og roligt fra Nexø til Hammerknuden, hvor jeg bl.a. besøgte et depot uden for Gudhjem. Forbi Hammeren og til Rønne kom der tempo på igen, da jeg fik et godt samarbejde med 2 andre ryttere. Så de sidste kilometer gik rigtigt godt, og fik afsluttet Bornholm Rundt med manér !

Tiden for de 103 meget kuperede, forblæste og drivvåde kilometer blev 3 timer og 10 min.. Hvilket jeg er yderst tilfreds med. Det var dog meget mærkeligt at starte de første 30 K med ca. 40 km/t el. mere i snit og højt gear – den hårdeste opvarmning jeg har haft på meget meget lang tid !!

KMD Cph. 4-18-4 med speed på biken

What a triathlon day again ! Var med i eventen ” 4-18-4″ for 8. gang på Amager. Vejret var tæt på ideélt. Jeg kom igennem på 1.04 t., hvor svømmetid og løbetid var ret beskedne, så var cykeltiden temmelig hurtig – nemlig ca. 37 km/t i gennemsnitsfart. Sammenlagt blev det også en tid, jeg er yderst tilfreds med.

Mine tider på Amager er således nu :

2010 : 1.13 t.

2011 : 1.05 t.

2012 : 58 min.

2013 : 1.00 t.

OBS : Efter 2013 kom der nye regler ift transitzonen. Det betyder, at det tager et par min. ekstra, at komme igennem på den hurtigste facon.

2014 : 1.04 t.

2015 : 1.01 t.

2016 : 1.00 t.

2017 : Deltog i KMD Cph. IM 140.6

2018 : 1.04 t.