Månedsarkiv: januar 2018

10 K today in Copenhagen/Østerbronx

Som proklameret andet steds, så blev det en tur i sub 5 min./km. tempo. Tiden blev 48 min. for de 10 km. I modsætning til sidst jeg løb på Østerbro for 3 ugers tid siden til Nytårsløbet, så havde jeg tunge ben i dag. Det sker selvfølgelig også en gang imellem. Men fik dog justeret på tempoet, så det gik fint de sidste 4 km.. Sidste år løb jeg på 42 min.. Der havde min løbetræning været nærmest optimal, og det kan man absolut ikke sige denne gang. Men er glad for at være kommet i gang igen, efter en flere måneders pause, hvor kroppen skulle reparere sig selv. Så alt i alt blev det en succes igen igen, og arrangementet var som altid super. Sparta har bare styr på det ! Der blev løbet rigtigt hurtigt oppe i front. Flere løbere kom ind på 30-31 min.

Dagens træningspas i poolen

Det blev 1500 m. med indlagte teknik intervaller. Varighed på en halv time med start kl. 8.00 i morges. Jeg tog ca. halvdelen af passet med fingerpadles.

Som nævnt tidligere, så er disse fingerpadless klart det bedste teknikværktøj for mit vedkommende i svømning. Desuden giver de også en lille bitte ekstra styrketræning i selve svømningen. De er eminente til “glidet”, “catch” og afvikling af hele crawl-taget.

En tur på løbebåndet igen !

Som skrevet tidligere, er jeg kommet i fuld gang med løbetræningen igen. Dagens løbepas blev 10,5 K på løbebåndet, i mine Hoka One One Bondi, som nu også kan bruges indoor på løbebåndet, da de er blevet noget tyndslidt efterhånden. Det var min første tur på løbebåndet siden en gang i sommers eller foråret.

Træning på et godt løbebånd er fin løbetræning. Men ligesom cykling på en fitness bike eller hometrainer, hvor en time føles som 3 udenfor, således er det også for løbetræning på løbebånd. Det positive sider kan dog hurtig opveje de negative. Positive sider er bl.a. :

  • let at indtage væske samtidig med at man løber
  • træning uden regn og kulde
  • ikke så belastende som udendørsløb
  • variation ift. løbetræningen
  • du kan træne med andre som løber i et andet tempo

Änglamark Nytårsløb 2017/2018 på Østerbro.

Denne gang løb jeg med Sara, og det blev en 5 K stille og roligt på 24 minutter. Skønt at komme igang igen med at løbe. Jeg har holdt pause helt til omkring 1. december, hvor jeg startede stille og roligt op igen. Der er altid godt at løbe på Østerbro – Sparta er simpelthen den bedste løbsarrangør der findes ! Det var også den bedste måde at slutte året af på, selvom jeg nærmest skulle løbe lige over i en taxa, og videre til Bornholm,

Næste løb bliver allerede den 21. jan., hvor jeg stiller op på 10 K, som også foregår på Østerbro.