Som kom jeg til den triathlon som jeg manglede : Ironman 140.6 ! Udover træningsmængden som har været noget alternativ, så har leddende m.v. også drillet mig i et langt stykke tid. For et par uger siden, til det sidste løb op til IM, fik jeg så ondt i ydersiden af mit knæled, så jeg var slet ikke i stand til at løbe. Holdt så pause i de to uger op til IM ift løbetræning. MEn jeg kunne desværre ikke mærke nogen forbedring alligevel – derfor gik jeg faktisk det meste af marathonen. Cyklingen gik udmærket, bortset fra skybrudene etc.. Svømningen var præget af kramper – her havde jeg trænet for lidt. Men så fik jeg afprøvet træningsmængdens effekt her også til det yderste.
Selvom det selvfølgelig irriterede mig, at jeg ikke rigtigt kunne løbe til eventen, så var det en kæmpe oplevelse : den røde løber med ” heros hour ” og overrakt medalje Af Michelle Vesterby. Hundredvis af tilskuere ved mål, som går helt amok, den kæmpe storskærm og speakeren der siger : Tino ” you rock ” el. lign. + ” you are an Ironman ” – det er en meget meget stor oplevelse. Alle tilskuerne ude på ruterne, gjorde også en kæmpe forskel. Her var der også glimmer kanoner og masser af ” high fives ” osv.. Denne IM har været en af de største oplevelser, jeg har haft med sporten rent personligt, selvom det præstationsmæssige slet ikke var på højt niveau, ift. alt det andet jeg har lavet. IM er virkeligt noget specielt. Tak til mine trofaste supportere Bianca og Sara, og alle andre som gjorde dagen uforglemmelig. Tak til min ven Ari, som lånte mig cyklen, uden ham ingen IM. Tak til Mtb Tours og Birger, som sørgede for, at jeg havde noget at træne på i året op til. Tak til Albertslund Cykler for hurtige ” behandlinger ” af cyklerne, når det var påkrævet.
