Dags dato er der ca. 11 dage til mit comeback på marathondistancen. Det er 25 år siden sidst. Så følelsen er lidt, som om det er 1. gang igen.
Generalprøven blev taget for ganske få dagen siden, som var den såkaldte ” konge-etape ” på 30 km. sammen med spartanerne.
I 1993 som er mit sidste marathon indtil dags dato, husker jeg ret så tydeligt. Det var ret varmt, og jeg løb i min spraglede tridragt. Der dehydrede jeg faktisk ret så kraftigt, og var meget klar til at få drop, da jeg kom i mål. Jeg fik også tilbudt det, men insisterede på at drikke løs, og klare det på den måde. Hvis det bliver varmt denne gang i 2017, vil jeg helt sikkert drikke mere grundigt ved væskestationerne, så jeg undgår at få kraftig væskemangel.