Der er ca. 11 1/2 måned til min første IM 140.6 – det bliver i København hvor jeg stiller op sammen med bl.a. ” Pihlen ” fra Bornholm. Tilmeldingen er klaret, og der venter en afbalanceret og tilpas træning til den kommende event, som løber af stablen den 20. august 2017.
Som nævnt andet steds her på sitet, så har jeg gennemført mange triathlons. I 80’erne deltog jeg i ca. 50 tri-events, heriblandt flere IM 70.3 ( bl.a. Nordiske Mesterskaber ). Nogle triathlons blev gennemført på et meget højt niveau, så som distancen 950/45/10 hvor jeg har tider lige nede omkring 2 timer. Det var hurtigt dengang. ” Guld ” distancen ( 1-78-21 ) i Hillerød har jeg gennemført 3 gange. Dengang løb jeg rigtigt hurtigt – jeg afsluttede disse lange tri events med en halvmarathon på omkring 1 t. 20 min..
Interessen kom tilbage til triathlon for ca. 7 år siden, hvor jeg stillede op i 4-18-4 i Kbh. Interessen blev større og større igen, og i år stillede jeg op i SWE til en IM 70.3, efter udelukkede at have kørt disse 4-18-4. Nu i 2017 bliver det største mål IM 140.6.
Jeg vil ” løbende ” her på min blog fortælle om træningen, og hvordan det går hen imod eventen. Man er selvfølgelig velkommen til at følge med, og stille spørgsmål til det jeg laver. Hvis man har brug for en coach, er der også muligheder for at lave aftale vedr. dette.