Vi fik fyret den af til Fyn Rundt på næsten alle leder og kanter på den 182 km lange rute. Vi kørte i store felter, mindre felter, som trio med rulleskift og da der manglede ca. 100 km., fandt vi en 7-9 mandsgruppe, som vi kørte med til målområdet. Vi fik også lavet en spurt på den fine opløbsstrækning. Så en rigtig god og lærerig oplevelse for trioen fra tbscoaching.dk ( Lærke, Thomas Jensen og coach ).
Men ruten var også hård, og vi mærkede faktisk ” De fynske Alper ” – nogle lange og seje bakker på 1-2 km, og der var faktisk stigninger på op omkring de 14-15 %! Så de var absolut ikke nogen hurtig rute. Dette kombineret med de mange stop undervejs ved rødt, ved kryds og depoter, gjorde selvfølgelig et ordentligt indhak i snitfarten, som dog alligevel blev 31 km/t. godt og vel.
Desværre skulle vi også køre meget på cykelstier, som gjorde det vanskeligt og ret så farligt. Mange af vejviserne nærmest “sov “, så det var også en udfordring – jeg fik råbt nogle gange ” hvor ska vi hen ?? ! ”
Men summa sumarum trods alle disse udfordringer så gik det fint, og vi fik nogle gode km. i benene.
Lærke blev nr. 8 hos kvinderne. Mig og thomas blev ca. nr. 235 hos mændene.
Billedet : før starten går til Fyn Rundt 2016 – coach, Lærke og Thomas Jensen.