Månedsarkiv: maj 2016

Thomas Jensen fik en god start på tri-sæsonen

Thomas Jensen fik ” fyret den af ” til DM i triathlon på sprintdistancen som er 750/23,5/5. Thomas brugte 1.25 t., hvilket er flot, set i lyset af at han har ca. et år ” på bagen ” som triatlet.

Der er selvfølgelig meget som kan forbedres. Alene i skiftene kan der hentes et par minutter. Så det bliver spændende at følge hans udvikling som triatlet !

Næste triathlon for Thomas Jensen er Kronborg IM 70.3, som er en helt anden distance. Formen er der – så det skal nok gå udmærket der også.

Inden Kronborg IM 70.3, skal vi liiige ha Fyn Rundt d. 11. juni, hvor Thomas Jensen, Lærke og coach stiller hold. Det bliver også super spændende !

Opfølgning på mit 2. Tåstrup løb ( 10 K )

Det gik såmænd udmærket i dag. Vejret var godt – men rute-markeringen drillede mig lidt, så kom til at løbe på forkert sti -det blev lidt frem og tilbage løb på ca. 200 m ekstra  ialt. Der var jeg lidt ( nok også  meget ) sur – men fandt hurtigt ind i rytmen igen. Holdt et jævnt tempo hele vejen på ca. 4 1/2 min pr. km. Kom i mål på 46 min, og cuttede hermed ca. 6 min. af min tid fra mit 1. Tåstrup Løb sidste år i december.

Længste løbetur indoor

Fik 15 K på løbebåndet i dag ( i IM-tempo ca. 5.25 min/km ). Det er vist det længste, jeg har løbet nogensinde på et løbebånd. Selvom det er varmt at løbe inde nu, så fungerer det fint for mit vedkommende, da jeg ikke bliver så plaget af pollenallergien. Dernæst er du hurtigere klar igen efter en tur på løbebåndet, da det ikke kræver den samme restitution som løb udenfor.

Til min halvmarathon for nylig, som jo gik udmærket havde jeg næsten udelukkende løbet på løbebånd inden. Så transformationen til outdoor er fin nok. Mine gåture tar jeg selvfølgelig udenfor – kunne aldrig drømme at tage gåture på løbebåndet.