Det var Tåstrup Juleløb i dag, og det var en noget mærkelig tur. Det startede med nedtur, nedtur, nedtur, som vil sige en slags krampe i læggen efter ca. 500 m, som blev efterflugt af underbenene fortsatte med at drille med mere konstant smerte, dog i mindre grad end før i tiden. Det var så her jeg så ” lyset ” i alt det ” mørke “, som jeg var i de første 5 km.. I modsætning til tidligere år, hvor jeg bare måtte stoppe, og slet ikke kunne bevæge mine sarte cykelrytterben videre, så kunne jeg i dag fortsætte , og faktisk løbe fint over målstregen. Men jeg måtte altså lige gå nogle gange, og jeg fik da set lidt ekstra til skoven, og snakket med en gammel mand ret grundigt osv. osv..
Men summa summarum : jeg er kommet i IM-mode, og alt det gang-træning har hjulpet. Tiden blev på 52 min.. I 2016 bliver det længste jeg skal ” løbe ” en halvmarathon, hvor jeg stiller op til IM 70.3 i Halmstad med Pihlen.